Min indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom
Fortsæt med at handleVi elsker når vores laserskærer brummer, ilden står ud af materialet, duften breder sig og lige præcis det design vi havde på computeren står knivskarpt. Så er vi igang med et minde der varer ved. Du er altid velkommen til at kontakte os på chatten eller sende en mail, hvis du har nogen spørgsmål - vi vil rigtig gerne hjælpe dig!
Når man brænder i læder eller træ, så svarer det lidt til en sort/hvid printer. Tekst står knivskarpt, billeder eller logoer i farver kræver lidt magi (eller held) for at stå rigtig flot.
Nøgleordet er kontrast.
Det er nemt i et logo, da dette består af en farve (eller typisk er designet til at fungere godt med een farve). Det flotteste resultat opnår du, hvis du sender os et logo i et "vektor-format". Vektor-format er f.eks. en EPS, SVG eller Illustrator fil og fungerer godt da den er bygget op af streger i stedet for "pixels". Derfor beholder den en skarp kvalitet uanset hvilken størrelse den har. Alternativt skal det være en PNG i høj opløsning.
Når vi skal laserskære billeder, er det desværre ikke alle slags billeder der kan bruges. Det skyldes at der skal være megen kontrast i billedet for at det fungerer godt når det laserskæres. Så hvis et billede virker "mudret" når det bliver i sort/hvid, så vil det helt sikkert ikke fungere når det bliver skåret. Det samme hvis det er et billede med mange detaljer - f.eks. et billede af en masse mennesker samlet.
Til gengæld fungerer portrætter rigtig godt og det samme gør ikoner eller andre slags symboler. Du er altid velkommen til at kontakte os på chat eller mail og så kan vi vurdere om dit billede vil fungere inden du lægger en bestilling. Vi samler på glade kunder og vil kun skære dit billede hvis vi tror på at du bliver tilfreds.